Gå videre til hovedindholdet

Diagnoser

 Hvad handler denne sektion om?



Diagnoser er et ord, som i vores tid skiller vandene.

Nogle betragter det som et negativt begreb, der er med til at sætte folk i firkantede kasser, ser bort fra deres individuelle karaktertræk og reducerer personen til at være sin diagnose. For andre er det en lettelse at kunne koble et konkret begreb på alle de diffuse symptomer, man har oplevet igennem sit liv og giver en større klarhed om, hvem man selv er.

Begge perspektiver har en sandhedsværdi, da tilgangen til diagnoser og hvordan man i praksis opererer med dem spænder meget vidt på både godt og ondt. Uagtet synes på diagnoseopdelingen og forskellige opfattelser af, hvordan man skal kategorisere symptomer i kategorier, så er diagnoser en reel ting; der ligger en personligt levet virkelighed bag begrebet.

Det gælder bl.a. barnet i folkeskolen, som får at vide, at han har ADHD. Eller den voksne mand, som sent i livet får diagnosticeret autisme, hvorefter barndomsbrikkerne endelig falder på plads. Uagtet synet på diagnoser, så har både barnet og manden en virkelig oplevelse med diagnoser, hvor viden om fænomenet kan gøre en brugbar forskel.

Denne sektion handler derfor om diagnoser; både om diagnoser helt generelt, om det nye ICD-11 diagnosesystem fra WHO og om vi hellere bør tale om neurodiversitet frem for diagnosticering, men også om konkrete diagnoser, som mænd ofte møder fx ADHD, autisme og den aktuelle faglige debat om, hvorvidt der findes en "mandedepression" med eksternaliserede symptomer frem for et indre symptombillede.

Sektionen har et psykoedukativt formål med henblik på at afmystificere diagnoser og gøre dette komplekse begreb mere håndgribeligt og letforståeligt.